Cover

søndag den 16. december 2012

Chokolade Pop Cakes




Springform 22 cm. Bliver til ca. 35 kugle cake pop.

Ingredienser:                                    Smørcremen:
3 æg                                                  40 g blødt smør
250 g sukker                                    2 spsk. mælk
150 g smør                                      2 dl flormelis
3 tsk. vaniljesukker                        4 spsk. kakao
200 g mel                                        2 tsk. vaniljesukker
4 spsk. kakao
1 dl mælk
1 tsk. bagepulver.

Til cake pop:
200 g overtræks chokolade - alle mærker fungerer:)
Forskellige krymmel
Slikkepind

Tilberedning:
Tænd ovnen på 160 grader (ikke varmluft indstilling på ovn - brug den indstilling uden "ventilator")

Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt smør og vaniljesukker. Bland mel, bagepulver, kakao og mælk i blandingen. Kom bagepapir i springformen og hæld dejen i. Bag nederst i ovnen i ca. 55 min. Lad den køle af.

Bland imens smørcremen; alle ingredienser blandes sammen.

Tag den afkølede kage og lav til krummer i en stor skål. Kom smørcremen i og tag en el-pisker med dejkroge og bland, bland evt. til sidst med hænderne indtil det er en ensartet konsistens.

Trin kugler af dejen og sæt dem på en bagerist med bagepapir. Smelt chokoladen over vandbad. Hvis der ønskes kage-slikkepinde skal slikkepinden nu dyppes i chokolade og kommes ned i cake pop kuglen. Sæt cake pops på køl i ca. 20 min. Tag den afkølede cake pop og overtræk med chokoladen. 


  
Denne snemand er lavet med to kagekugler limet oven på hinanden med lidt chokolade. Halstørklædet og hatten er lavet af lidt fondant.

En lille nissehue, først dyppet i rød chokolade, så tørret, og derefter i hvis, og så drysset med krymmel


Lavet lidt i sjov, skulle prøve det.
 

mandag den 12. november 2012

Så er det Pop Cakes tid.

Så gik jeg i krig med at lave pop cakes, jeg synes det var lige svære end jeg har regnet med. Men det var meget sjovt. Jeg bagte en chokolade kage, og rørte den sammen med smørcreme. Jeg har købt en af de der små cupcake former, men de blev ikke så flottet som håbet. Næste gang jeg laver dem så skal jeg nok tage billeder af hvordan de er lavet, og opskrifter.





Det er svært at se, men det skal ligne en cupcake

lørdag den 10. november 2012

Hestekage

Denne kage er lavet til en sød hestepige.

Øverste kage er regnbuekage, bundene er lyse bunde med lidt marcipan og så farvet, imellem er der hvid chokolade ganache, smurt op med hvid chokolade ganache.

Den nederste kage er den nederste bund chocolate mud cake, med et lag Marabou orange knas chokolade creme, så er de sidste to bunde almindelige chokolade bunde, og til sidste for ikke at kvæle gæsterne i chokolade så et lag hindbærmousse.



























søndag den 4. november 2012

Macarons Vol. 2

Så prøvede jeg det igen, og det gik meget bedre...
Jeg prøvede en anden opskrift, ikke at der var noget galt med anden, det var nok mere mig der var noget galt med. 
Når jeg laver macarons, kan jeg godt lide at have alle ingredienserne klar, helt tv-køkken agtigt. så der skal en del skåle frem. Tegn cirkler på 4 cm. i diameter på bagepapir, vend papiret så der ikke kommer streger på kagerne.

Opskrift:
140g æggehvider (ca 4 medium æg)
190g mandelmel
230g flormelis
60g sukker

Tænd ovnen på 125 grader varmluft, ellers 140 grader.

Skål nr.1
190g flormelis
190g mandelmel

Jeg sigtede de to ting sammen så der ikke var klumper, og der ikke var nogen store stykker mandler. det er ret vigtigt at det er blandet godt sammen.

Skål nr.2
60g sukker
140g flormelis

Dem dem blander jeg bare med en ske, da jeg sigter dem i dejen.

Skål nr.3
Æggehvider - Pisk dem så du lige præcis kan vende bunden i vejret på skålen uden de falder ud, det er meget vigtigt at man ikke piske for lidt eller pisker for meget, det er lidt svært at vide hvornår det er rigtig, men der er ikke andet end at prøve sig frem. Jeg piskede lidt og prøvede om man kan vende, så piskede jeg igen, og vendte, det gjorde jeg hele tiden til den var der.
Tilsæt evt. favre nu, pasta farver er bedst synes jeg. pas på med vandede farver, da det kan ødelægge konsistensen.


Sigt skål nr. 2 i æggehviderne, og pisk lidt videre til du har en luftig masse, når du tager håndmikseren op skal den efterlade små toppe.


Så er tiden kommet til skål nr. 3 vend den i æggemassen, forsigtigt. Det er her det kan gå galt, hvis du er for hård eller for hurtigt. Stille og roligt vend det rundt, til det er en artet masse, hellere ved en gang for lidt end en gang for meget. 




 Nu skal massen op i en sprøjtepose. Dejen sprøjtes ud på bagsiden af det bagepapir vi tegnede tidligere. Når alle er på, bankes bagepladen 3-5 gang i bordet, for at får luftbobler ud. Så skal de stå og tørre i godt og vel 30 min. Man skal kunne, forsigtigt, røre ved dem, så er de klar til at komme i ovnen. 15-20 min ved 125 grader. Når det slipper papiret uden der sider noget tilbage, så er de færdige. HUSK de må ikke tage farve, gør de det, er ovnen får varm.








Når det er kølet af, det tar 15-20 min, så er de klar til at blive lagt sammen med fyld. Dem her er igen med Chokolade Ganache, da jeg havde en del tilbage fra dem jeg lavede i går.




lørdag den 3. november 2012

Macaons Vol. 1



Så skulle det prøves, jeg har længe gået og drømt om at prøve at lave macarons, meeeen jeg har ikke tørre springe ud i det :)
I dag var dagen hvor jeg kunne nusse rundt med det herhjemme. Efter at have søgt på nettet, besluttede jeg hvilken opskrift jeg skulle bruge, tak til Himmelske Kager Som leverede opskriften på macaronsne og chokolade ganachen
Men det gik ikke helt som det skulle, overfladen på dem var perfekt, kun en krakeleret. Men det var får våde, så det var super svære og holde styr på da de skulle pippes ud. Så hævede de ikke nok, og jeg tror min ovn var skruet får høj op. Efterfølgende har jeg læst lidt mere, og hørt nogen sige at bruger man varmluftovn skal den kun stå på 125 grader.



 Her er et billede af alle ingredienserne

Opkriften:
120 g mandelmel
220 g flormelis
100 g æggehvider
25 g sukker

Tænd ovnen på 125 grader.

Smut mandlerne, og varm dem i ovnen ved 125 grader. Sørg for det er helt tørre, men de må IKKE tage farve. Mal dem til helt fint mel, sigt det evt får at få de store stykker væk. Bland formelis og mandelmel, sørg for det er rørt godt sammen.
Pisk æggehviderne næsten stive sammen med sukker. Vend forsigtigt mel blandingen i æggehviderne til du får en ensartet masse.



 Lidt tættere på mandelmel bland med flormelis, min mandelmel 
var ikke tør nok, derfor klumper det lidt


Fyld dejen i en sprøjtepose, og lav cirkler på størrelse med en 5 på bagepapir. Du kan evt tegne cirkler på papiret inden, og vende det så du ikke får blyantstreger på kagen. Bank bagepladen i bordet et par gange, og lad dem stå ude og tørre i ca 30 min inden de bages
Bage dem i 15-20 min i en forvarmet ovn ved 125 min. Gå ikke forlangt væk, hold nøje øje med dem. det må ikke tage farve, men det skal også selv kunne slippe pabepapiret. Klister de til papiret har det fået for lidt, klister de og har taget lidt farve, har ovnen været for varm.

Chokolade ganache


250 ml piskefløde
250g chokolade ca 40-50%

Hak chokoladen så fint som muligt. Bring fløde stille og rolige i kog, når det koger, hæld det over chokoladen. Lad det hele stå uden at røre i det ( det er svært ), efter 5 min begynd at rør fløde og dem smeltet chokolade sammen, så det er helt blandet, stil det kold, i køleskabet f.eks. Når konsistensen er tyk og ikke flydende mere er den klar.




 Det færdige produkt, de var ikke sååå flotte med de kunne spises :)

Vi prøver bare igen i morgen, med mandler der et helt tørre, og så prøver jeg lige en opskrift jeg har set på YouTube.

mandag den 29. oktober 2012

Det har ikke så meget med kage at gøre...

At lave knækbrød er nok det nemmeste i verden, det tager 20 min og det smager såååååå godt. Her hjemme bruger vi det i stedet for snacks. De er super som en lille snack til en velkomstdrik eller til hygge med frugt og the.

Man kan bruge lige de kerner man har i skabet, eller som er billige. Jeg plejer at købe når de er billige, så der altid ligger lidt i skabet.
 
 
Her er den alm. opskrift:

1 dl Græskarkerner
1 dl Hørfrø
1 dl Sesamfrø
1 dl Solsikkekerner
1 dl Havregryn
3,5 dl Mel
1 tsk. Bagepulver
2 tsk. salt (Skal de bruges i stedet for chips, bruger jeg 3-3,5 tsk.)
2 dl Vand
1,25 dl olie


Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Bland alle tørvarerne sammen, og tilsat vand og olie. Rør det hele sammen med en dejskraber. Dejen skal være klisteret :)

Del dejen i 2 portioner, (skal det være til snacks, del den i 3) og rul den ud imellem 2 stykker bagepapir, når de har den ønskede tykkelse, drys f.eks. med sesamfrø, lig bagepapiret over og forsigtigt tryk eller rul sesamfrøene ned i dejen.

Skær dejen ud i de størrelser du skal bruge, brug evt. en pizzakniv.

Bag dem i 15 min.

Og så er der bare hygge :) Held og lykke med dem.




 

Så det traktor tid igen

Efter svigerfars kage blev vist rundt i familien, ville Valdemars forældre også gerne have en magen til, da Valdemar er helt vild med traktorer. Så denne her er bare mindre, ellers er de ens. Denne her er dog lavet i det meget sene nattetimer...



 





lørdag den 1. september 2012

FCK kage

Min venindes søn har siden hans 3 års fødselsdag snakket om at jeg skulle lave hans næste kage. Og der er da ikke noget jeg hellere vil. I ca. 11 måneder har han snakket om at jeg skulle lave en Spieder Man kage. Men pludselig var fodbold det helt stor og intet er bedre, så nu ville han have en FCK kage.
Han er ikke så vild med fondant og jeg tænkte at en drømmekage hvor man farver, "snasket" over på, grønt. ja så må det vel ligne en græsplæne, og ganske rigtigt. Så det var en super nem og hurtig kage at lave.






Svigerfars høst-kage

Mine søde svigerfar fyldte år, og jeg fik lov at lave hans kage. Han er landmand og jeg synes det kunne være sjovt, da høsten er færdig, at lave en mark og en "kopi" af den største traktor.

Jeg tog billeder af den rigtige traktor fra alle sider, og brugte dem mens jeg modelleret efter.
Marken og traktoren er lavet i Rice Krispy Treats også kaldt RKT. Det er noget klisteret stads og arbejde med, men dejlig let til figurer.

Kagen er nøddebunde øverst og nederst, og i midten er det en kakaobund med hvide chokolade stykker, imellem kagebundene er der hindbærmousse med vanilje. Hele tagen er overtrykket med marcipan.















lørdag den 18. august 2012

Tigerdyrs kage

Alvins dåbskage, mit første forsøg med at overtrække en kage med marcipan. Kagen er med nøddebunde og en enkel chokoladebund i mellem. begge lag er hindbærmousse. Da det er 30 grader uden for synes jeg at en frisk smage ville passe bedre.


 
Til barnedåben var farven grøn.

 
  


 
Ja navnet er stavet forkert, men det blev rettet inden den kom på bordet.


 

 
 
 Sovende tigerdyr. Jeg fik inspiration til at lave det, og hjælp hos Kageblomsten, som har lavet en super nem How To

fredag den 27. juli 2012

Kage Kursus med mor

Endelig tog jeg beslutningen om at prøve et kage kursus. jeg fik lokket min mor med på det, selv om hun ikke sådan gør sig i kager. Vi tog et kursus hos Kræmmerhuset i Slagels. De har den sødeste lille butik ,ed nipsting og sager, og selvfølgelig kageudstyr.
Vi fik meldt os til et kursus i dåbskager, da der ikke var længe til jeg skulle lave min venindes dåbskage. Det var en super hyggelig dag, jeg ved ikke om jeg lærte så meget jeg ikke kunne i forvejen, men vi hyggede os, og jeg synes det var en rigtig god måde at lave nogen sammen på. Det kan bestemt anbefales.


Min far var også ganske tilfreds, for da vi kom hjem havde han hele 2 chokolade kager kan kunne spise.



Min kage
Det var rigtig sjovt at prøve at bruge mould

 

 

 


 
Min mors kage



1 års fødselsdag

Til vores venners søns 1 års fødselsdag, skulle jeg lave en lille kage til dem, jeg tænkte at det var på tide jeg prøvede noget nyt, hvad design angår. Så jeg trykkede nogen stjerne ud og limede dem på blomstertråd og lod dem ligge natten over.


For engang skyld ville jeg lave noget andet fyld til kagen, jeg bevægende mig ud i at lave hyldeblomst mousse med husblas, men det gik helt galt. Så den blev meget simpel, men lyse lagkagebunde og hindbærmousse.






 




Gavemaskine kagen

Jeg skulle lave en kage til en mand der fyldte 60 år, han har et gravefirma. Denne teleskop gravemaskine er hans favorit. Den er lavet i ren fondant, så den vejede lidt, jorden er kagekrummer blandet med lidt sukkerlim.


Kagen er lyse lagkagebunde, med hindbær mousse og nougatmousse imellem.


 
"Gravearmen" måtte tages af under transporten.